U10 piger stævne

Så har U10-A pigerne været ude til deres sidste stævne i dette forår. Dagens hold bestod af følgende: Emmeline, Marie, Julie, Sofie, Victoria, Zenia og Freya. Vi skulle spille 4 kampe, så der var brug for alle piger.

Kamp 1 : Bogense – TPI 0-2
Det var et stærkt Bogense hold der mødte op idag og der blev gået til den. Vi spillede flot fodbold og især det første mål, som også blev dagens bedste, var super godt. Sofie spiller Freya i dybden, som igen spiller den på tværs til en fremad løbende Julie der resolut og sikkert sparker den i mål.
0-1 Julie, Assist Freya
0-2 Sofie Assist Zenia

Kamp 2: Årslev – TPI 1-0
En kamp vi dominerede fra start til slut. Blandt andet ramte vi overliggeren, men bolden ville ikke ind og så sker det der så ofte sker i fodbold. En tilfældig tåhyler bliver til en farlig kontra mod os og vi taber desværre kampen.

Kamp 3: Marienlyst – TPI 0-4
BM var kommet til stævnet uden udskifter og virkede trætte fra start. Da første halvleg var slut førte vi 4-0 og fokus blev flyttet til at øve samspillet. Trænerne skylder nu pigerne en overraskelse til næste weekends afslutningstur, da det lykkes pigerne at have 8 afleveringer i træk rundt på banen uden at smide bolden væk. FLOT
0-1 Freya Assist Julie
0-2 Julie Assist Sofie
0-3 Freya Assist Marie
0-4 Sofie Assist Freya

Kamp 4: Ubberud – TPI 0-1
Dagens sidste kamp var mod stjernespillerskole-veninderne fra Ubberud. Nogen med guletrøjer havde nævnt for pigerne at de vist aldrig havde tabt til TPI…. Og aldrig har pigerne været, så motiveret for at gå på banen og kæmpe for en sejr. Det blev en rigtig fight krydret med godt spil. Emmeline holdt målet rent og med et enkelt mål kunne pigerne juble over en fortjent sejr.
0-1 Freya Assist Sofie

Dagens spiller blev fortjent: Marie
Marie spillede kort sagt bare helt fantastisk idag.