Strategisk fundament

Foreningens strategiske fundament:

TPI-tennis er til for at give børn og unge samt voksne mulighed for at spille tennis i et trygt og rart miljø. Gennem tennissporten vil klubben fremme og styrke den almene sundhed hos medlemmerne – unge som ældre.

 

Vision:

Klubbens vision er at være et synligt og attraktivt tilbud for sportsudøvere i lokalområdet. Det skal ske gennem udviklingen af et aktivt og godt socialt klubliv båret af medlemmerne.

 

Målsætning:

Klubben arbejder på   

  • at være imødekommende over for nye spillere og at integrere disse i klubben
  • at kunne tilbyde gode fysiske rammer for udøvelsen af sporten
  • gennem et godt ungdomsarbejde at skabe interesse og glæde ved tennis hos de unge spillere
  • gennem træning, aktiviteter, stævner og turneringskampe på alle niveauer at skabe, udvikle og fastholde motiverede tennisspillere i alle aldre
  • at styrke ungdomsarbejdet med niveaudelt træning og specialtræning for de største talenter
  • at deltage i holdturneringen under DTF med klubbens 1. hold og FTU med øvrige turneringshold til glæde for spillere på flest mulige niveauer (juniorer, seniorer og veteraner)
  • at involvere klubbens medlemmer i det frivillige arbejde med træning, stævner og  pasning af  klubbens faciliteter
  • at forøge antallet af medlemmer til minimum 200 ( heraf 25 % børn og juniorer) på en afbalanceret måde, så organisation og økonomi kan følge med
  • at styrke sammenholdet i klubben gennem afholdelse af sociale tiltag

 

Værdigrundlag:

Klubbens medlemmer forventes

  • at have naturlig respekt for hinanden og klubbens faciliteter
  • at udvise en positiv klubånd og signalere samhørighed med klubben
  • at deltage i arbejdet med pasning og vedligeholdelse af baner og klubbens øvrige faciliteter
  • at udvise imødekommenhed overfor såvel andre medlemmer som klubbens gæster
  • at være en aktiv og engageret del af klubbens fællesskab
  • at udvise sportslig og fair adfærd både på banen og udenfor banen

 

Tennis_Foreningens_strategiske_fundament