Historie

Tarup-Paarup Idrætsforening er dannet den 19. juni 1964 ved en sammenlægning af Paarup Gymnastikforening og Tarup Idrætsforening.

Paarup Gymnastikforening
Paarup Gymnastikforening blev stiftet den 30. oktober 1928 af en flok gymnaster, og var indtil den 19. marts 1938 en ren gymnastikforening. Men fra denne dato blev håndbold sat på programmet. I 1947 bliver badminton ligeledes optaget som en gren af Paarup Gymnastikforening.

Tarup Gymnastikforening
Tarup Gymnastikforening blev stiftet den 23. marts 1932. Ved siden af gymnastikken og amatørteatret dyrkede man tilbage fra 1933 håndboldspillet.

Det gjorde man indtil den 30. april 1941, hvor man besluttede at udskille håndbold i en selvstændig klub – Tarup Haandboldklub.

Mange spillede i årene derefter håndbold i såvel Tarup som Paarup, og man talte med jævne mellemrum om at slutte foreningerne sammen – de lå trods alt i samme sogn.

Det blev imidlertid ikke en sammenslutning mellem Paarup Gymnastikforening og Tarup Haandboldklub, som først så dagens lys. Det blev derimod en sammenslutning med Tarup Gymnastikforening, som blev grundlagt den 12. juni 1957 under navnet Tarup Idrætsforening.

Herefter tog stiftelsen af underafdelinger fart. Således blev badmintonafdelingen stiftet den 18. maj 1961, tennisafdelingen den 1. september 1962 og endelig fodboldafdelingen den 13. december 1962.