Overblik: Træningshold

Det er ungdomstrænerne som sammensætter hold 1, hold 2 og hold 3. Alle nye medlemmer skal starte på hold 1. Herefter vurderer trænerne om børnene skal fortsætte på hold 1 eller om de skal videre til et andet hold.

Hold 1                  

Dette hold er for de yngre børn i aldersgruppen 7-11 år. Her er niveauet en blanding af begyndere og let øvede spillere, hvor fokus er på basistræning/øvelser, basisteknik, sjov og leg, inden for badmintonens rammer.

Hold 2                  

Dette hold er for de mellemste børn hvor aldersgruppen ca. ligger imellem 10-14 år. Her er niveauet en blanding af begyndere og letøvede spillere, hvor fokus er på basistræning/øvelser, let avanceret træningspas i form af slagtræning, benarbejde, let avanceret teknik, men også sjov og leg i badmintonens tegn.

Hold 3                

Dette hold er for de mellemste og ældste ungdomsmedlemmer i klubben, hvor aldersgruppen ca. ligger imellem 12-17 år. Her er niveauet hovedsageligt øvede spillere, hvor fokus er på basistræning/øvelser, samt avancerede træningspas i form af slagtræning, benarbejde, samt udvidet teknik.

Fredagstræning

Fredag tilbydes ekstra træning til alle spillere, som enten spiller på Hold 1, Hold 2 eller Hold 3. Træningen er for dem, som bare ikke kan få nok af at spille badminton. Holdene fordeles af trænerteamet, ud fra de tilmeldinger som kommer. Mere information sendes ud på mail til alle indmeldte spillere.