Oh, my old boys:
Fodfoldfreaks
Jakkesæt og snedkeroverall. Lloydsko og træsko. Det hele bliver lagt på hylden og frem springer en flok ens rødstrømpede knægte med pigsko og dåbsattesten på den rigtige side af 1972 .
Omklædningsrummet ved Paaruphallens baner syder af aktivitet. Gulvet flyder med sportstasker, skiftesko og lange røde strømper. Der hænger en duft af kamfer i luften og snakken går på kryds og tværs gennem lokalet.
Stemmerne kommer fra mænd. Mænd i deres bedste alder, og mænd der ved hvad de vil og har opnået det. Men også mænd, der i samme øjeblik de trækker de røde strømper på, forvandles et par timer til en flok 18-årige knægte. Det er Tarup-Paarup Old boys mesterrækken, der i dag trækker op til lokalkamp mod kammeraterne fra Odense KFUM.
En af dem er 40-årige Lars Henriksen. Han har haft en rund bold tæt inde på livet hjemme i Ubberud siden sit fyldte femte år og vil helt sikkert følges med den resten af livet.
– Fodbolden har jo været i mit liv i 35 år, og har også givet nogle prioriteringsudfordringer
undervejs, fortæller Lars Henriksen, der tidligere både har spillet i B1909 og
B1913. Faktisk var han nået temmelig langt og styrede mod en professionel karriere.
Ude på Paaruphallens bagerste bane er spillerne ved at varme op. De hopper og strækker, mens de udveksler tilråb og griner. Alle er tændte og gør klar til den forestående kamp. Nogle er lidt tynde i toppen og andre er lidt runde om maven. Men tag endelig ikke fejl. Efter at kampen er fløjtet i gang, viser de herrer virkelig deres råstyrke. De muskuløse ben går i stilling og støvlen sender
bolden af sted med en sådan kraft, at enhver, der drømmer om en fodbold karriere,
må misunde indehaveren af de støvler.
Lars Henriksen styrer ikke længere mod en professionel fodbold karriere. Det er længe siden han satte styrepinden i retningen mod detailhandel og er siden blevet noget af en computerekspert. Apple Center, eller rettere Office line, var heldig at score lige i mål, da de erhvervede den oplagte og servicemindede Lars Henriksen i deres forretning.
Lars Henriksen havde efter skoletiden haft job i Bilka’s haveafdeling og senere i afdelingen for cykler og autotilbehør.
Det var også her, han fik interesse for computerne, som dengang tilbage i 1985 så småt blev lanceret i detailhandlen. Men detailhandel og fodbold spiller ikke på samme hold.
– Det er ind imellem vanskeligt at få holdsport til at gå op med detailhandelens arbejdstider, fortæller han. Ofte ligger træningen tidligt på aftenen og om lørdagen, og ingen af delene er foreneligt med holdsport. Efterhånden udvidede åbningstiderne sig til udover at være lang om fredagen også til at være lang om torsdagen, og nu er det da helt umuligt at få tingene til at passe ind for de butiksansatte, siger han. Hos Office line har man mere moderate åbningstider, og ikke mindst det produkt Lars’s hjerte brænder for, Apple.
Der bliver fløjtet, og en spiller humper ud til sidelinien. To muskelbundter i hver sin farve fodboldtrøje var kommet lidt for tæt i deres iver efter at spille bolden. Og trods benskinner og bandager, kan intet skinneben modstå en tackling. Stillingen er 1-3, og Tarup har fået noget af en opgave på nakken. Odense KFUM er stærke i aften. Dommeren fløjter og spillet fortsætter med saft og styrke.
Målmændene råber til sine kammerater fra hver sit mål ”Kom igen, kom igen”
En af grundene til, at Lars Henriksen omstillede styrepinden til computerhandel var netop en tackling.
– Da jeg spillede for B1913 blev jeg skadet og blev forsynet med en skinne på højre ben fra anklen til lysken, fortæller han. Den måtte han trækkes med i næsten tre uger – Det skete ved, at jeg kom ind i en tackling og knæet drejede rundt. Men dengang spillede jeg jo bare videre, og bagefter spillet skulle vi jo lige snakke og have en ”kondivand” fortæller Lars frejdigt. Da han senere samme aften vågnede i sin seng, kunne han ikke røre sit højre ben.
– Jeg tog fat i det, men det hængte bare og dinglede som en karklud.
Siden viste det sig at Odense Sygehus havde valgt en forkert behandlingsform i den konkrete situation, og da B1913’s fysioterapeut Tonni Sørensen tre uger efter uheldet erfarede den lange skinne, beordrede han den omgående fjernet. Lars Henriksen blev i stedet sendt hjem på sit køkkenbord med øvelser til muskelopbygning og en cykelslange, som behændigt sat omkring en radiator, kunne gøre det ud for et muskelstyrkende strækredskab. Da Lars stillede til kontrol på sygehuset seks uger efter, var det med skinnen under armen og benet nogenlunde klar til at spille de sidste to kampe i sæsonen.
Men fodbolden er stadig en stor del af Lars’s liv, og når han ikke render rundt med en bold, så dyrker han spinning. Men hans største lidenskab er dog hans tre dejlige unger og deres kønne mor.
Solen står langt nede på horisonten, og spillerne virker en smule trætte. Kun få minutters pause var der mellem halvlegene, som hver varer 35 minutter. Old Boys, uanset rød eller grøn trøje, har alle sveden dryppende ned ad tindingerne.
Stillingen er 1-5 og gassen er ved at gå af de 18-årige og mere ligne gassen på 35-40 årige. Men et sidste kraftfuldt spark sender bolden mod stolpen, inden dommeren fløjter kampen af.
Ganske få sekunder efter myldrer spillerne af sted mellem hinanden op og ned ad de stejle trapper, der forbinder banerne med omklædningsrummene og hallen.
Stemninger er hjertelig, trods drillende kommentarer fra sejrherrerne Odense KFUM.
Kondien har endnu engang fået et ordentligt pift, og nu gælder det om at komme i bad og op i tv-lokalet i hallen og se FODBOLD.