Det er med stor glæde, at vi I dag kan præsentere stor set alle børnetrænere til den kommende sæson 2019/2020. Vi går et spændende år i møde, da årgangene skifter fra en lige til ulige struktur.
Vi starter med de yngste, hvor vi på U4 Boldleg glæder os over, at den nuværende GOG spiller Lars Hald har sagt ja til endnu et år. Til at hjælpe ham har vi allerede nu lavet en aftale med Johannes Gemal om at starte op som ungtræner, og vi regner med at finde 1-2 ungtrænere mere.
Hos U5, U6, U7 og U8 har vi igen i år lavet en aftale med Karoline Rettig om at være ansvarlig for alle fire årgange. På U5 og U6 bliver Ane Sandal medtræner. Ane har været en del af U5 og U6 afdelingen igennem 7 år, så det er et rutineret makkerpar vi igen i år er glade for at have samlet. Som ungtrænere har Malthe Hein og Nikolaj Andersen har sagt ja til endnu et år og ny ungtræner bliver Nikolaj Nielsen.
På U7 og U8 har Amalie Stendemose sagt ja til at blive Karolines makker, og vi ser meget frem til, at få tilknyttet endnu en træner, som har været i TPI igennem hele sit håndboldliv og dermed kan videregive klubbens DNA og kultur til de nye unge TPI’ere. Vi arbejder pt. på at finde et par ungtrænere, som kan supplere Karoline og Amalie.
I den nye sæson vil der være en helt ny årgang, nemlig U9. Her vil spillerne opleve at skulle spille på kortbane, en 2/3 dels bane, og vi var så heldige at få lavet denne bane allerede sidste år, så vi er helt klar til at starte op i maj. Det bliver Gitte Egholm som bliver ansvarlig for U9 pigerne. Gitte har igennem mange sæsoner trænet både U6, U8, U10 og U12, og vi er glade for, at hun har mod på endnu en tørn i klubben!
Hos U9 drengene bliver det Mette Pedersen som bliver ansvarlig, med Signe Hein som makker. Mette har i denne sæson været ansvarlig for U14 drenge afdelingen, og vil i den kommende sæson være at finde på ikke mindre end to afdelinger, mere om det senere. Signe har tidligere været ungtrænere på U6 og U8 og i denne sæson tilknyttet U7 og U8, så hun kender drengene særdeles godt.
På U11 holdene er vi glade for at kunne fastholde store dele af vores nuværende U10 setup og dermed sikre den kontinuitet, som vi ser som afgørende for vores arbejde med børneholdene. Hos U11 pigerne bliver det Ulrik Larsen, Morten Helmer-Mikkelsen og Linda Baagøe som alle har sagt ja til at forsætte med pigerne. Afdelingen er vokset helt enormt i løbet af sæsonen, så vi er også bevidste om, at vi skal finde yderligere hjælp til de over 30 piger.
U11 drengene får til den kommende sæson Thomas Spenner som ny træner, mens Lene Libak og Camilla Bergholdt forsætter. Thomas kommer til fra U12 pigerne, og har igennem de sidste 8 sæsoner, været en meget vellidt træner på vores U10 og U12 piger og vi er sikre på, at kombinationen Thomas, Lene og Camilla er den helt rigtig for drengene og noget vi ser meget frem til at følge!