Nye trænere til 2. herrer og 3. damer

Fra i dag, og de kommende dage frem, vil vi præsenterer de kommende trænere, til den nye sæson. Vi ved at flere har ventet med spænding, og vi glæder os over, at vi endnu engang står med et stærkt hold, bestående af både nye og kendte ansigter.

Vi starter ud med de resterne seniortrænere, efter præsentationerne af Thomas Reeh, Lars Sune, Gitte Karmark og Mickey Aaskov på damesiden og Morten Bøjden og Flemming Chrone Rasmussen på herresiden.

2. herrer, Serie 2, er Jonas Staal ny cheftræner. Jonas har tidligere stået i spidsen for vores U16 og U18 Drenge, og har ligeledes spillet både på 1. og 2. holdet i TPI. Jonas har sagt ja til, i samarbejde med nuværende træner Peter Rask, at stå i spidsen for vores Serie 2 hold, som næste sæson primært kommer til at bestå af nyoprykkede seniorspillere. Med ansættelsen af Jonas og Peter, håber vi, at holdet i løbet af kort tid kan spille sig i Serie 1, og på sigt kan sikre oprykning til Fynsserien.

Til 3. damer, Serie 1, har Helle Sørensen sagt ja til at træne holdet. Helle har i denne sæson, sammen med Mickey Aaskov, stået i spidsen for 3. divisions damerne, og har igennem flere sæsoner, været en del af trænerteamsne på 2. damer, som igennem få år, er gået fra midten af Serie 1, til i år at ende komfortabelt i 3. division. Vi håber, at Helle i samarbejde med de øvrige seniortrænere, kan sikre oprykning til Fynsserien inden for kort tid, da vi igen til den kommende sæson, forventer stor tilgang både fra egne rækker og udefra.

Husk at følg med senere i dag, samt de følgende dage, hvor vi vil præsenterer de øvrige trænere, til den kommende sæson.

For yderligere information kontakt:

Thomas Olsen
Formand TPI Håndbold
2010 5079
to@bizzinnovent.dk