Trænere til 1. og 2. damer klar!

Thomas Reeh er også træner for TPI Odenses bedste damehold i den kommende sæson, og han får fortsat Lars Sune som assistent. Det står klart efter, at begge trænere har sat deres signaturer på nye kontrakter.

Det er med stor glæde, at vi kan konstatere, at det er lykkedes os at forlænge aftalen med begge trænere, og ikke mindst er vi stolt over, at vi er lykkedes på trods af, at det er et par ombejlede herrer i dansk håndbold. Det betyder at vi sammen kan fortsætte den flotte udvikling, som klubben er inde i, og ikke mindst fortsætte kontinuiteten i det vi gør

Med ligeså stor glæde kan vi præsentere en ny cheftræner for vores 3. divisions damer. En ægte TPI’er ”vender hjem”, idet Gitte Karmark Viskum har sagt ja til at stå i spidsen for holdet, og som assistent får hun Mickey Aaskov, hvilket er fantastisk, idet Mickey har gjort et fremragende stykke arbejde i de seneste to sæsoner.

Gitte er som bekendt ”en af vore egne” med en lang karriere på vores bedste damehold, men hun har de senere år gebærdet sig som træner, og i denne sæson er hun engageret i Fredericia HK’s U18 Liga piger, så det er en rigtig talentudvikler, vi får ind i dameafdelingen.

Hvor er Helle Sørensen henne i det her pudslespil? Helle har selv ønsket at geare lidt ned, så det er i samspil med Helle, at det er lykkedes os at få fat i Gitte, som hendes afløser.

…men selvom Helle i den kommende sæson ikke skal stå i spidsen for 3. Divisions da-merne, så er jeg sikker på, at vi får hende at se i en eller anden rolle i TPI Odense Håndbold, vi kigger allerede nu på forskellige muligheder.

For yderligere information kontakt:

Thomas Olsen
Formand TPI Håndbold
2010 5079
to@bizzinnovent.dk