To kampe blev spillet med få dages mellemrum og viste årgangens Janusansigt. Vi kan ramme et højt niveau, der berettiger til mere, og vi kan ramme en bund, hvor vi kun lige kan holde skindet på næsen i den fynske mesterrække. En stor del af planen for årgangen har været at tilvejebringe et overskud, såvel fysisk som mentalt, og alligevel kan vi synes så skrøbelige, når tingene ikke lige forløber efter vort ønske, at man kan spørge sig selv, om vi egentlig er kommet så langt igen?
I Fjordager får vi en god start, kommer hurtigt foran og cruiser afsted mod en magelig sejr. Bolden befinder sig det meste af første halvleg kun på modstanderens bane, som vi vil, at det skal være. Nede 3-0 giver vi værterne unødvendigt kunstig åndedræt med en foræring nogle minutter før pausen og hjertemassage kan vi også byde på. Lige pludselig et stykke ind i 2. halvleg får vi en kamp. Fjordager liver op, træneren bjæffer opildnende fra sidelinjen og de hvid/grønne spillere tror på, at de kan få noget ud af kampen. Vi sejler rundt og kan hverken få fat i presset, endsige holde fast i bolden. Det viser endnu engang hvor vigtig den mentale muskel er i fodbold og hvor ubegribeligt det er, at man kun snakker om mental træning. Reelt er kun forsvindende få trænere i dag i stand til at udvikle spillerne på det mentale område. Man kan fodre svin med kurser i afslutningsspil, blokforsvar og det gode pres, men det, der ligger under hele det store apparat af fysisk koordination og timing, er fortsat et u-land hos unionen. Man kan i den grad mærke, at mine drenge har nogle ubearbejdede erfaringer fra to hårde sæsoner med modgang og store nederlag. Og de erfaringer melder sig som en art spillemæssige fantomsmerter, når kampene bliver jævne. Det så vi igen i Fjordager.
Næsby var så lige den omvendte historie. Nok lå de sidst, men et kig på deres kampe viste, at de ofte spiller jævnbyrdige kampe. Det kunne blive lunefuldt for U15M. Men efter en kort indledende følen hinanden lidt på tænderne overtog vi fuldstændigt den kamp og vi kom aldrig i problemer. 2. halvleg var udtrykt klasseforskel og det burde Fjordager-kampen også have været. Nu venter SFB på lørdag i TPI og vi forbereder os fysisk(mandag) og taktisk(onsdag) og så ser vi hvilken udgave, vi møder op i til lørdagens kamp. Kampen om pladserne på holdet intensiveres lige nu. 17 mand kæmper lige nu en hård kamp om de 14 pladser. Med mindre vi løber ind i skader, så bliver 3 gode drenge, som er gode nok til at kunne være med på holdet, meget skuffede, når de ser holdet onsdag aften. Sådan er det. Det skal man kunne håndtere og bruge som en motivation til at træne bedre, mere og hårdere. Og det er meget tæt. Den sidste træning med årgangen inden kamp bliver afgørende. Omvendt vil den øgede konkurrence om pladserne rigtig anvendt være med til at hæve niveauet og især og ikke mindst bundniveauet. Det har vi i den grad brug for.
Fjordager – TPI : 2-3(1-3). Jensen(Jon), selvmål(Helle), Helle(Tobias).
Næsby – TPI : 0-10(0-3). Jensen(Søndergaard), Helle(Jensen), Jensen(straffespark). Jensen(Enes), Jensen(Enes), Jensen(Skouros), Lasse(Enes), Jensen(Jon), Jensen(Skouros), Skouros(Enes).