Sidste trænere på plads!

Vi har nu fået de sidste ender på plads, og det er derfor med glæde, at vi kan melde ud omkring vores sidste hold; U4, U6, U8, samt U14 Pige.

På U4 er det med glæde at Jakob Larsen og Kamilla Kristensen forsat har mod på at træne vores mindste medlemmer. De har med stort engagement gået til opgaven, og med over 40 nye medlemmer, har det været en kæmpe succes historie!

U6 skal forsat styres af Ane Sandal, som hun igennem flere sæsoner har stået i spidset for. Vi har også her oplevet en pæn medlemsfremgang, og vi snakker pt. med flere af vores nuværende U6 trænere om at forsætte.

U8 skal indtil sommerferien ledes af Tina Ploug. Der har været stor efterspørgelse fra vores nuværende U7 spillere om, at forsætte træningen efter sæsonafslutningen i april. Derfor har Tina sagt ja til at stå i spidsen for disse, samt evt. nuværende U6 spillere i 6 træninger i maj og juni. Tina vil meget gerne have hjælp til dette, så forældre, tag endelig sportsskoene med og kom med på gulvet!

Endelig kan vi på U14 Pige sige velkommen til Laura Aamand fra vores 2. Divisions Damer. Vi har pt. gode snakke med endnu en træner, således at Laura også kan passe sin egen træning, og vi er overbeviste om, at vi med Laura og endnu en træner, kan få et super godt og inspirerende træningsmiljø. U14 Pigerne skal, som på drengesiden, arbejde tæt sammen med U12 og U16 Pige, ligesom trænerne på alle pigeholdene kommer til at have en endnu tættere kontakt, end vi tidligere har oplevet. Dette for at udvikle både spillere og trænere optimalt!

For yderligere information kontakt:

Mathias Rettig
Ungdomsformand
2810 5392