Det er med stor glæde, at vi kan præsentere en helt ny træner i TPI, som ansvarlig træner for U16 Pigerne.
Det er lykkes os at lande en aftale med Pernille Rosenfeldt, som kommer til klubben efter en årrække som træner i Sanderum. Pernille er dog ikke ukendt i TPI, da hun igennem flere år har stået på mål for vores 3. Divisions Damer. Pernille er en utrolig ambitiøs træner, som pt. er i gang med sin divisionstræner uddannelse, og vi er sikre på, at vi I vores inspirerende træningsmiljø, med dygtige ungdoms- og seniortrænere, kan være med til at udvikle Pernille yderligere, til glæde for hende, for pigerne og for TPI Håndbold!
Vi har endnu ikke sat navn på en assistenttræner til Pernille, men vi regner med det lykkes indenfor kort tid.
Både Sandra T. Hansen og Cecilie B. Nielsen, som i år har været trænere på U16 Pigerne, har desværre meldt os, at tiden ikke er til at træne håndbold mere. Vi siger tak til både Sandra og Cecilie for deres store indsats med pigerne i løbet af året.