Man kan diskutere, hvad der forpurrede oprykningen mest for os: Var det tilvænningstiden i forhold til et nyt spillesystem, der gjorde, at vi ikke var på vort bedste, da vi mødte rækkens næstbedste hold i skandalekampen i Brylle, eller var det ombrydningen af turneringen efter Søndersøs sene indtræden? Det sidste kom til at betyde, at holdene kun mødte hinanden en enkelt gang og ikke ude og hjemme. Og alle havde ikke lige mange hjemme og udekampe. Reelt blev effekten nok, at tilfældet fik lidt for meget magt.
Da sæsonen startede var vi iblandt de bedste hold. Da sæsonen sluttede var vi med afstand det klart bedste hold. Sammenlign resultaterne. De bekræfter dette. Men i en ujævn række med få kampe kan der gå pokal-marginaler i den og det blev tilfældet her.
De sidste to kampe blev også de bedste, vi spillede. Vi spillede til 0 i begge, scorede 10 mål og havde chancer til det dobbelte antal mål – og Lassen i målet kunne have medbragt en drømmeseng til de kampe. I kampen mod Marienlyst behøvede han blot at gribe bolden en enkelt gang. Det var altså mod rækkens nr. 3 på deres hjemmebane! Det er synd og skam, hvis det gode hold, vi endte med at blive, ikke kan rykke op.
Målsætningen fremadrettet er klar: Vi skal forbedre os i alle faser af spillet og især på slutproduktet. Selvom vi scorede 11 mål flere end Højfyn, så er det der, vi skal forbedre os mest. Set over hele sæsonen scorer vi på under halvdelen af vore chancer. Det skal vi forbedre.
Inden så længe starter vinterprogrammet/post season op og i den forbindelse arbejder vi på en stribe udviklingskampe imod fortrinsvis jyske Vest2-hold.
Tak for en god sæson; I er nogle fantastiske drenge at træne.