Optur – Nedtur – Optur

TPI 0-5 Fjordager IF

Den gode følelse der glider over én når man lytter til Phil Collins holdte blot 3 dage, idet den blev udvasket af en brækket finger og 5 indkasserede mål mod vores 0.

Vi tog et nederlag allerede inden kampen, da vores solide altmuligmand Dolunay måtte forlade kampen med en finger ude af led, som senere viste sig også at være brækket. Det krævede en erstatning i målet, og valget faldt overraskende nok på Marius Broholm, der trods hans normale plads som angriber, faktisk leverede en solid indsats mod en stærk offensiv.

Kampen startede uheldigt ud for os med en misforståelse mellem vores forsvar og den uvante målmand hvilket førte til en hurtig indkassering fra Fjordagers side. Herefter bølgede spillet meget frem og tilbage og der var chancer i begge ender, dog havde Fjordager en fordel i at der på deres midtbane lå en mesterrækkespiller, eller bedre, som tydeligvis havde intet at gøre på dette niveau, da han var milevis bedre end sine holdkammerater. Han tog del i nærmest alt deres offensive og var dermed med til at drive scoren i deres favør. Selvom der var denne tydelige forskel kunne vi stadig være med i spillet og havde også vores egne chancer for at score, dog var han hurtig over bolden når vi ikke fik det afsluttet, hvilket førte til hurtige kontrastød. Alt i alt var der ikke meget at gøre for vores forsvar og målmand, der alle kæmpede bravt i en svær situation. 5 mål ser ud af meget, men så ensidig var kampen slet ikke.

Selvom kampen endte med et stort nederlag, så føler vi alligevel at vi kan spille med og sagtens tage revanche når vi møder Fjordager på udebane. Så nu er det bare op på hesten igen, så vi kan sætte en sejr mere på tavlen på søndag.

Man of the Match:

Toki Skoralid

Det var ikke vores dag i dag, på trods af dette så vi flere spillere der fightede fra start til slut, her kan især nævnes Toki og Kallager. Det er altid en fornøjelse at se vores spillere give sig fuldt ud i alt deres tid på banen, og en person der især gjorde det i denne kamp var Toki, han var gang på gang på jagt efter bolden og når han ikke var på jagt så løb han med bolden op og ned af banen.