Om TPI Fodbold

Vision og målsætning

 Der er TPI-fodbold´s hensigt at skabe både elite- og breddeorienteret fodbold i alle vore afdelinger – senior og ungdom såvel herre/drenge og dame/pige. Alle vore hold spiller fodbold med det hovedsigte, at udvikle sig såvel resultatmæssigt som fodboldmæssigt og socialt, uanset den enkeltes evne og talent.

 Vores værdigrundlag bygger på det gode kammeratskab. Det gode kammeratskab er den klare forudsætning for et optimalt og positivt foreningsliv – det er vigtigt at alle føler sig velkomne i TPI-fodbold.

De konkrete værdier omhandler gensidig respekt, respekt for forskellighed, nysgerrighed for at lære og at blive inspireret såvel på, som udenfor banen.

 Alle vore aktive medlemmer skal have mulighed for, at deltage på hold uanset fodboldmæssige færdigheder. Herudover skal alle have mulighed for gennem et aktivt og frugtbart klubliv, at deltage i alle arrangementer af social karakter.

 Vores konkrete resultatmæssige målsætning er, at vores 1. herrehold gerne spiller i 2. division og som minimum i Danmarksserien.

Inden for vores ungdomsafdeling vil vi være blandt de 5 bedste klubber på Fyn.

 Sportsudvalget i TPI har arbejdet på, at oprette en tråd igennem klubbens sportslige afdeling.

Den har fået navnet “Hvid tråd”. Den vil udkomme i flere opdaterede udgaver.