Nedlukningen af foreningslivet er blevet forlænget, og det betyder desværre, at TPI badminton ikke kan fylde hallen med glade, trætte, svedende og forpustede børn & voksne som sædvanligt.
MEN. Det afholder ikke badmintonafdelingen for at “mødes” og motionere/dyste. Alle medlemmer i badmintonafdelingen (store som små, unge som ældre, forældre og trænere) er blevet inviteret med, til at mødes online i et træningsfællesskab, som samtidig er en udfordring. TPI badminton vil nemlig motionere jorden rundt. Sammen – men hver for sig.
40.075 km
Ifølge Wikipedia er jordkloden ca. 40.075 km i omkreds, og udfordringen går på, at TPI Badminton skal se, om vi kan nå rundt om hele jordkloden under nedlukningen. (Nederste på siden, kan du læse mere om udfordringen, og se hvor du kan tilmelde dig.)
Dag 1: 20 Januar > 65 km
Fra Paaruphallen til Harte, Kolding
Ialt: 65 km
Lidt billeder fra turen dertil:
Dag 2: 21 Januar > 245 km
Fra Harte, Kolding til Horn, Hamborg
Ialt 310 km
Mere info:
Turen rundt om jorden er baseret på ren tillid fra badmintonafdelingen, og man melder bare ind, hvor langt man har gået/løbet, og så lægger vi tallene sammen løbende.
Husstanden må gerne bidrage til udfordringen, så hvis jeg fx går 4 km med hund og to børn, så har hussanden bidraget 3*4 km den dag.
Der oprettes en gruppe til formålet, hvor man kan inspirere hinanden i foreningen med billeder af ruter, natur, pulsure, osv. Derinde vil det samlede antal km også blive ajourført, og indimellem vil vi lave en opdatering på denne hovedside, om hvor langt rundt om jorden vi er nået.
Gruppen er blevet navngivet TPI Badminton motionerer jorden rundt
https://www.facebook.com/groups/1286074515097917
Find den hvis du/din husstand er frisk på at motionere med. Det er et fælles projekt, og alle km er lige meget værd. Gruppen er privat og kun for TPI-familier.
Cykling og hurtige transportformer (løbehjul, etc.) tæller ikke med, for det vil gå for hurtigt!
Lad os være fælles om at få motioneret lidt individuelt i denne tid