Lidt op og ned.

Alle 4 seniorhold var i kamp denne weekend med blandede resultater til følge.

DS havde taget turen ud ad ringvejen for at møde OKS. Efter en OKS sejr i første kamp, var spillere og trænere opsatte på revance og med 5 sejre de sidste 6 kampe, var selvtilliden i orden. samtidig er OKS inde i en resultatsmæssig formkrise og havde kun hentet 1 point i deres sidste 6 kampe. Kampen startede dog med OKS i spillemæssigt overtag og lidt ufortjent kunne Patrick Rasmussen bringe os foran i slutningen af halvlegen. Vi var bedre med i 2. halvleg og da OKS ikke formåede at tilspille sig de store chancer, kunne Michael Broni og Magnus Pedersen lukke kampen med 3-0. En dejlig sejr, håneretten tilbage hos hos og den 6. sejr i 7 kampe.

Holdets næste kamp er på Lørdag d. 26/10 Kl. 13.00, hvor holdet i sæsonens sidste hjemmekamp tager imod Marienlyst.

AS skulle have besøg af rækkens tophold B1913 og kampen blev ligeså svær, som frygtet. B1913 var her og der og alle vegne og efter 1. halvleg var vi bagud 0-4. Vi rejste os dog i 2. halvleg hvor scoringer fra først Lasse “knæ” Rasmussen og Søren Andersen bragte os på 2-4, men der kom aldrig spænding i kampen og med et straffesparksmål i sidste minut endte kampen fortjent 2-5. Holdet skal dog roses for en heroisk fighterindsats hele kampen igennem og ingen slog op i banen, da det så aller mørkest ud.

Næste kamp er Søndag d. 27/10 Kl. 14.45, hvor holdet skal et smut til Ærø og spille mod Marstal.

Serie 2. Ligesom AS var Serie 2 ramt af afbud. Det gav seniordebut til Mikkel Emil Hansen og Pelle Stage fra U19 samt Tobias Mose fra U17. De 2 førstnævnte satte sit præg på kampen fra start, hvor Mikkel Emil flot spillede Pelle i dybden og med en skudfinte, fik han målmanden til at kaste sig til den ene side, hvorefter han stille og roligt kunne putte bolden i kassen til 1-0. Hvad der herefter skete vides ikke, men Agedrup/Bullerup kunne i sidste minut afgøre kampen til 1-2

Næste kamp er Søndag d. 27/10 Kl. 11.00, hvor holdet skal til Risingskolen og møde FC Avrasya.

Serie 3 var også ramt af afbud og med knap så løbestærke folk som Bo Edal, Thomas Pedersen og Simon Ditter, var alle lidt spændt på, om de kunne holde 90 min. Det gik dog fint i starten og Bo Edal sørgede med 2 mål for en føring efter 1. halvleg. I 2. halvleg kom trætheden snigende, men Victor Schou havde taget ved lære af de mange afbrændere han havde i 1. halvleg. Så derfor kunne han med 2 scoringer afgøre kampen til en 4-0 sejr over DSIO. Et spændende hold, med gamle, knapt så løbestærke folk som Sus, Ditter, Bo og Daniel Giese, tilsat ungdommeligt gå på mod af Chris, Samuel og Victor Schou. Vi må heller ikke glemme klubbens Fys, Frederik Omann, men til tider bliver det for meget hæl og tå, hvilket er ærgeligt for en spiller med så stort et potientale.

Næste og sæsonens sidste er på Lørdag d. 26/10 Kl. 13.30 ude mod B67.