Idag er home Tarup Park rammen om 2 spændende lokalopgør.
Kl. 13.00 spiller DS mod Otterup. Vi er kommet skidt fra start, men formåede dog et hente 1 point i sidste uges lokalopgør mod Marienlyst. Det ene point må meget gerne blive vekslet til 3 i dagens opgør. Der venter dog en stor opgave mod et godt Otterup hold, der er kommet godt fra land i denne sæson og har hentet 8 point i deres første 4 kampe.
Kl. 15.00 gælder det så AS, hvor vi tager imod B1909. Efter at have tabt de første 2 kampe, viste holdet i onsdagens opgør mod Allesø, at de godt kan være med og vandt 3-0 efter en overbevisende indsats. Idag gælder det vel nok rækkens bedste hold B1909. De røde er startet med minus 9 point, men har lagt fra land med fuld pointhøst og en målscorer på +20 i de første 4 kampe. en imponerende start, hvor vi dog vil forsøge at kaste lidt grus i maskinen.
Så nyd årets sidste sommerdag i home Tarup Park, med 2 spændende kampe.