- Otterup (DS) – TPI (2.div.) 0-2
Mandag aften var vi på besøg hos Nordfyns fodboldflagskib Otterup.
Vi vidste, vi skulle et møde et teknisk godt hold, der offensivt besidder store individuelle kvaliteter. Otterup er et ungt hold bygget op om lokale fodbolddrenge tilsat lidt rutine og erfaring udefra. Efter deres oprykning fra Albaniserien, er de kommet godt igang i DS. Selvom de ligger i den nederste halvdel, har de fået en hel del point.
Vi kom med 4 sejre, over prominente navne som Middelfart og Marienlyst, i bagagen. Det var derfor med stor selvtillid, spillerne lyttede til trænernes oplæg. Vi skulle stå rigtigt på banen, og gøre det svært for modstanderne at spille bolden rundt. En taktik der har fungeret fint i de forgående kampe.
Puha, det var ikke helt, hvad der skete. Otterup flyttede bolden hurtigt og fornuftigt rundt og vi halsede bagefter. Alligevel lykkedes det kent Jørgensen at fremtvinge et straffespark efter 19 min. Broni scorede sikkert og man håbede målet ville give lidt ro. Men resten af kampen forløb på samme måde. Otterup med bolden og os som halsende hunde efter. Efter 78 min. så vi dog noget af den kvalitet, der har kendetegnet holdet i de øvrige kampe. Kasper Madsen spillede med ydersiden en bold i dybden til en fremstormende Mads Hansen. Han brillerede med en fremragende aflevering til Rasmus Johansen, der med venstre ben kunne afgøre kampen, med sin scoring til 2-0.
På en dag hvor vi slet ikke var klar og mødte et godt hold, var det dog opløftende, at vi stadig kan vinde kampe.
Vi satser på en vellykket operation på Lørdag, hvor vi hjemme på home Tarup Park, tager imod naboerne fra Næsby.
Kampen spilles på home Tarup Park kunstgræs lørdag Kl. 11.00