Lørdag blev årets første træningskamp spillet.
Testen var mod SFB/Oures danmarksseriehold. Et hold vi kender særdeles godt, da det var dem, vi sloges med om oprykningen til 2. div.
Det var en vanskelig modstander vi stod overfor. De er et sammentømret hold, der kender hinanden rigtigt godt og har haft den samme spillestil de sidste mange år. Fremragende teknik med hurtig boldomgang suppleret med fine individuelle kvaliteter.
Hos os var der 4 nye med og debut til Ole Stangerup som TPI træner. Ny træner betyder også nye fokuspunkter og det er tydeligt spillerne lige skal lære trænerens ideer at kende.
I første halvleg gav vi Oure for meget plads på midtbanen og de havde bolden meget. Til gengæld stod debutant Mads Augustinus Hansen for halvlegens eneste mål, da han efter 35 min. søgte i feltet og bankede kuglen i kassen.
I pausen skiftede vi alle 11 mand.
I anden halvleg fik vi mere styr på midtbanen og modstanderen fik ikke samme ro til at spille. De fik dog udlignet efter 51 min. Men allerede i det 56. min. afgjorde Partrick Brøsted Rasmussen kampen med et tørt hug til slutresultatet 2-1. Begge hold havde chancer til flere mål, men målmændene samt manglende skarphed betød at kampen endte 2-1.
Det var en god test og jeg synes spillerne viste de er i god form.
Næste test bliver en ordentlig mundfuld, da vi skal besøge 2. div. pulje 2`s tophold Middelfart.
Kampen spilles Lørdag Kl. 13.00 i Middelfart.