På en dag hvor regnen væltede ned over Dalums kunstgræsbane, mødtes Dalum og TPI for anden gang i denne sæson.
Dalum bør ud fra spillermaterialet ende i den gode ende af en rækken, mens TPI umiddelbart burde tage til takke med en plads i midten. Sådan kan det også ende, men efter dagens fortjente sejr, kan det også blive TPI der ender i den sjove ende.
Dalums træner og forældre mente at dommeren havde en dårlig dag, men i virkeligheden dækkede det nok mere over, at holdet ikke havde modtræk overfor TPI. De fik aldrig deres spil til at flyde og var sårbare overfor vores hurtige spillere. Dette resulterede i 2 gule kort til deres midterforsvarere, efter at TPI spillerne havde overrumplet dem. Det ene kort efter en lidt klodset aktion fra Dalum, hvorimod det andet gule kort faldt efter, at deres 3´er endnu engang hev/skubbede en TPI spiller ned i et opspil.
Den store forskel på de 2 hold var igen at finde på trænerbænken. Emil og Bertel har en klar gameplan med fokus på slutproduktet, nemlig mål. Det første mål blev scoret efter kun 30 sekunder af Lukas. Broch, Mikkel og Lukas mfl. pressede op på Dalum, der ikke var klar. Det andet mål scorede Lukas også efter en bolderobring af Broch i 1. halvleg.
Dalum kom tæt på i slutfasen hvor Lukas fik et gult kort. Men selvom de fik et par gode chancer, fik vores forsvar, styret af en fantastisk spillende Gustav, gjort det svært for dem. Dalum har måske den bedste trup, men TPI har det bedste kollektiv, den bedste gameplan og trænerbænk.
Tak for en god kamp til Victor der var hurtigt ude af målet. Gustav, Lasse og Greve samt Valentin der pillede bolden fra Dalumspillerne igen og igen. Mikkel, Broch, Tobias, Jensen, Schødts, Mackenhauer og Jonathan der stoppede deres midtbane samt overspillede Dalum. Tak til Jonas Broch (der prøvede en uvant rolle som angriber) og Lukas der lagde pres på deres forsvar og skabte mange chancer.
Bertel afprøvede Valentin på toppen, det var godt set, da der i denne kamp var meget bagrum at spille bolden op i. Desværre blev der hurtigt brug for Valentin i forsvaret og på kanten. Kunne have været spændende at se ham løbe fra dem alle. Jensen spillede igen i dag 4 forskellige pladser. Det er fantastisk med spillere, der kan spille flere forskellige positioner.
Rækken er blevet spændende. Esbjerg, som jeg havde afskrevet, er i den grad kommet igang. Bliver spændende at se, hvad de har at byde på i næste weekend. Lige nu ser det ud til at Fredericia og OKS er kappet af og at toppen bliver en kamp mellem Vejle, Esbjerg, Dalum og TPI. Men der er stadig mange point at spille om. Vi tager en kamp af gangen, og så må vi se hvor langt det kan bringe holdet!
Kom så TPI, vi tror på jer 🙂