Esbjerg – TPI : 1-3
Endnu en sejr blev hevet hjem i Esbjerg. Kampen blev dog lukket alt for sent og blev lidt for spændende.
Bertel havde hjælp fra Emil på bænken. I dag var der kun 1 skade, da Magnus Jensen desværre havde lysken problemer. Victor vogtede målet og selvom både Lukas og Lasse var tilbage, holdt trænerteamet fast i Valentin og Greve på hver sin side af Gustav. Midtbanen var Mikkel, med Tobias og Broch foran sig til at presse. Kanterne var Mackenhauer og Jonathan. Helt fremme lå Lukas og Serias fra start. Bænken var Schødts, Enes og Lasse.
Kampen startede med Esbjerg overtag, men stille og roligt fik TPI overtaget. Lucas assisterede Tobias til 0-1, herefter lagde Jonathan en bold på tværs som Lukas let skubbede ind til 0-2
I 2. halvleg pressede TPI på med flere store chancer. Det var dog Esbjerg der scorede næste mål på en kontrabold: 1-2, ikke helt fair efter spil og chancer.
Det blev lidt rodet med udskiftningerne til sidst. Broch skal desværre have en pause, Jensen manglede til at lægge pres, så Lasse kom ind i stedet og gjorde det fint. Mange var trætte og der blev skiftet meget i slutningen af kampen. Vi manglede pres på Esbjergs opspil. Dette gjorde at Esbjerg fik endnu en stor chance, heldigvis kom Valentin i vejen og fik bolden skubbet på stolpen… Der gav et sug i maven på alle. I slutminutterne lykkedes det Enes og Jonathan at spille sig flot igennem i siden. Bolden kom på tværs til Tobias, der sparkede, men målmanden halvklarede. Returen sparkede Lukas ind til stor forløsning. Alt andet end en sejr ville have været uretfærdigt.
Lukas konsoliderede sin status som topscorer med 2 mål. Det kunne dog let være blevet 2-3 stykker flere, da Lukas har en god evne til at komme frem til chancerne. Kampen igennem kom TPI frem til mange gode chancer. Joanthan havde en stor chance, Schødts havde 2 afslutninger, Lukas 2-3 store chancer osv. Måske skal holdet øve afslutninger i det lange hjørne i næste uge 😉
Efter 4. spillerunde (vi har spillet 3½ kamp) kan vi kigge på holdene og vurdere eget niveau. Umiddelbart ser det ud til at være en lige række. OKS ser svagest ud, med afgang af 5 spillere til Dalum og 2 på efterskole. De får det umiddelbart svært i rækken. Vejle flyver afsted, men virkede ikke uovervindelige. Svendborg er kommet godt i gang, så kampen på fredag kan vise om vi skal lege med i top 4. Fredericia var til at tale med. Haderslev er svære at bedømme. Dalum bør komme i gang og spille med i toppen, men de skal lige lære deres nye spilkoncept at kende og have hierarkiet på plads. Esbjerg vil jeg vurdere til at ende mellem de 3 sidste i tabellen med Fredericia og OKS. Vejle ender nok i toppen. De sidste hold vurderer jeg til at være meget lige. Dagsformen afgør hvem der klarer sig bedst. Jeg tror og håber på TPI 🙂 men det afhænger meget af skader og om vi fortsat kan ramme målet 🙂
/SDH