Flot fight

Torsdag aften var det nr. 4 mod nr. 5 i damernes 2. division. Det blev som ventet en meget lige kamp, hvor det bølgede frem og tilbage. Der blev begået en del fejl fra begge hold og til tider virkede det meget rodet.

Der var god stemning i hallen med mange tilskuere og stedets DJ gjorde sit til at bidrage til intensiteten.

Efter 8-10 ved pausen skiftede føringen mellem holdene og TPI udligner til 16-16 med 50 sekunder igen. Vi holder sammen på tingene og får lukket ned, så det hele ender uafgjort.

Stor ros til pigerne, der på trods af modgang i forhold til skader og sygdom, formår at kæmpe og fighte sig til point på en svær udebane. Flot piger!

Vi ses tirsdag.

Trænerne