Opgøret mod Skovbakken blev intenst, men samtidig rodet og fyldt med fejl.
Vi var godt forberedt på dagens modstander og rent taktisk lykkedes vi med det vi ville. Dog lavede vi for mange fejl i kontrafasen og spillede for sidelæns i angrebet.
17-16 til TPI vidner om gode målmænd og godt kæmpende forsvar, men det siger også noget om kvaliteten af den offensive del af spillet. Vi må bare hjem og arbejde videre.
Der skal dog lyde en stor ros til pigerne. De fightede med alt, hvad de havde og vi opsøgte marginalerne og havde dem på vores side til sidst. Godt gået!
Tak til alle der mødte frem og bakkede holdet op.
Vi ses tirsdag, hvor forberedelserne til Tvedkampen starter.
Trænerne