Svær start

Søndag d. 25. september kl. 15.00 i Gudmehallerne mødes TPI og Gudme HK i 2. division.

Gudme HK er et stærkt hold primært besat af dygtige unge spillere fra GOG’s talentfabrik. Holdet bygger på de typiske GOG-dyder med et stærkt 6-0 forsvar og hurtige kontrastød. Spillerne er teknisk og taktisk godt skolet, så det bliver en svær opgave for os.

Vi har dog tænkt os at give Gudme kamp til stregen. Pigerne har arbejdet hårdt og trænet godt. Samtidig har træningskampene vist, at vi stille og roligt er på vej i den rigtige retning. Det hele skulle meget gerne kulminere på søndag i Gudmekongens hal og vi går 100 % efter to point.

Kom og støt pigerne på deres vej mod målet.

Trænerne