Søndag formiddag spillede TPI U13 piger deres første turneringskamp i mesterrækken.
Modstanderen var Vindinge, som pigerne for lidt over 1 år siden har prøvet kræfter med, men ikke vundet imod.
Træningen inden første turneringskamp har bestået meget af pres på modstand, opspilling nedefra og at stå rigtig på banen.
Det var derfor spændende at se, hvor meget af det der er blevet øvet på træningsbanen som pigerne kunne få overført til kamp.
Pigerne virkede klar fra start først ved det taktiske oplæg og senere under opvarmningen.
Kampen startede fint. Pigerne spillede bolden godt op og rundt, trods et tidligt pres fra de lidt større piger fra Vindinge.
Presset fra Vindinge betød, at er meget af spillet foregik på vores egen banehalvdel i starten af kampen og vi havde lidt svært ved at komme helt op i den anden ende.
Men langsomt fik pigerne arbejdet sig godt ind i kampen og fik flyttet spillet længere frem og efterhånden foregik spillet på Vindinges banenhalvdel, med flere chancer til TPI.
Det var dog Vindige der kom først på måltavlen efter opspil i den ene side og et indspil midt for mål, hvor der blev sparket hårdt i målet til 1-0 føring til Vindinge.
Pigerne holdt dog hovedet højt og fortsatte med at spille som vi havde aftalt før kampen. Det betød flere chancer og kort før tid kom belønningen, da Liva kort fra mål sparkede bolden i mål til 1-1.
Stillingen holdt helt til pausen, hvor pigerne fik at vide, at de bare skulle fortsætte det gode spil og enkelte små justeringer blev foretaget.
Efter pausen kom pigerne ud og fik igen sat sig på spillet og fik spillet rigtig flot rundt og op og havde flere chancer dels fra opspil og dels fra hjørnespark.
Desværre kom det afgørende mål ikke, men pigerne formåede trods alt at lukke ned for de store chancer til Vindinge, hvilket betød at kampen endte uafgjort.
Efter kampen var det tid til at snakke kampen igennem og hvad der var godt og hvad der skal arbejdes med til træning, hvilket er rigtig godt både for spillere og trænere.
Dagens hold bestod af Emilie, Victoria, Lea, Marie, Annabell, Cecilie, Caroline, Liva, Sara, Simone og Emilia.
At alle piger havde spillet en god kamp var afstemningen om dagens spiller et godt bevis på. Sara blev valgt som dagens spiller men hele 7 af de 11 spillere fik stemmer.
Træner teamet er godt tilfreds med pigernes indsats i den første turneringskamp. Med den indstilling pigerne viser til træning og nu også til kamp, så skal det nok blive godt.