Lørdag den 23. april holdte U16 pigerne årgang 99/00 afslutningsfest. Dagen startede med små konkurrencer og O-løb, hvor der samtidig skulle tænkes kreativt. Deres trænere var imponeret over deres opfindsomhed, og de fik produceret billeder og film med temaerne ’i ét med naturen, ’dyrene i skoven’ og ’rollespil’ (Billeder og film er også at find på Instagram: Tpihanbold). Slutteligt tog vi til Bowl N’ Fun, hvor deres træner, Mette, self. vandt overlegent med efterfølgende fællesspisning. Det var en i alt vellykket dag.
Sæsonen 15/16 har været en pose blandet bolsjer, hvor der både har været lattertårer og tårer af skuffelse. De 22 piger kender hinanden utrolig godt, og det er sjældent at se et så sammenknyttet hold af piger i den alder. Der har i den grad været plads til humor og udskejelser i denne sæson, hvilket har resulteret i rigtig mange succesfulde træninger og kampe. Samtidig har der også været målsætninger og ønsker om at gå efter sejren. Især nogle kampe mod Højfyn har bragt rigtig mange tårer frem og nogle skuffede piger. Men det er disse kampe man lærer allermest af, og nogen gange skal man fejle for at kunne blive bedre. 1. holdet endte på en flot 3. plads i 2. division og er derfor den bedst placerede klub i Odense, efter HC Odense.
Et koncept vi træneren har fokuseret meget på er den enkelte spillers grundfærdigheder i håndbold og ikke så meget på at sætte systemer i værk og lære disse udenad. Derfor har vi også gjort meget ud af, at man som spiller skal deltage aktivt i spillet og ikke bare spille bolden rundt og dermed også acceptere, at fejl vil opstå. Dette har resulteret i et utal af spørgsmål og diskussioner, men det er kun fedt at man ikke bare siger ’ja ja’ og ikke tænker mere over det, men at man aktivt er nysgerrig og viser interesse.
Der er ingen tvivl om, at vi trænere kommer til at savne pigerne. Især dem som skal på efterskole. Vi håber, I får et fantastisk år, og at I efterfølgende vælger at komme tilbage til Odenses bedste træningsmiljø. Jer, som bliver i klubben, glæder vi os til at følge under nye trænerteams, som får svært ved at leve op til den høje standard, som er sat i år.
Et kæmpe tak skal der også lyde til forældrene, som altid kører pigerne til kampe, ordner frugt/vasketøj og har opdraget dem til at være nogle søde, unge piger. Det giver lige det sidste, så vi som trænere kan få det hele til at lykkes.
Til jer der fortsætter eller overvejer at begynde til håndbold, så er det Chris Egholm og Ann-Sofie Pilegaard Larsen, som overtager som træner, og derfor disse I skal kontakte.
Tak for en fed sæson, hvor vi som trænere har være udfordrede men samtidig har udviklet os som trænere.
Andreas, Nicolaj og Mette