Seneste nyt fra TPI Fodbold Drenge 2011

Se alle nyheder

Generalforsamling Den 12. marts 2019 kl. 20.00 i Paaruphallen

Juletræer – støt ungdommen

Årets Julefrokost, Lørdag den 1. december kl. 18.00

Lørdag den 1. december kl. 18.00-01.30 i Pårup Hallen. – “All Inclusive” Julebuffet med øl, vand og vin, kaffe mm. – Musik: The Blues Brothers…
Læs mere

Fodbold Drenge 2011

Velkommen til drenge årgang 2011

Vores strategi for årgang 2011:

Drengene er i det vi i foldboldsproget kalder guldalderen, hvor de virkelig udvikler sig og har evnen til at lære nye ting. Derfor forsøger vi at udfordre dem, når vi mærker, de er klar til at suge til sig. Eksempelvis har vi allerede sidste år udfordret drengene til at spille både en årgang over, og også spille med flere på banen eksempelvis 6 v 6 eller 8 v 8. Det er med til at lade dem snuse til en spillemåde, som de kommer til at møde fra 2021.

Idag spiller de på 5 mands hold – og vores mål er, at vores børn er klar til at møde alle udfordringer på alle niveauer. Vi vil udvikle holdet i bredden, så vi står med en stor og stærk trup, velvidende, at det fremover er behov for mange dygtige drenge, når man komme længere op i årgangene.

Vi oplever allerede nu, at vores drenge skiller sig ud ved de stævner, hvor vi er repræsenteret, med et ensartet højt niveau. Vi vil gerne stå for et godt kammeratskab, samspil, godt humør, og sammenhold. Til stævnerne vil  vi fokusere på, at holdene møder jævnbyrde spillere og hold, derfor har DBU Fyn lagt op til, at vi møder med hold, hvor det er øvede og mindre øvede.

Der skal naturligvis være plads til alle, så der kan forkomme situationer, hvor vi deler drengene efter behov og niveau. De fleste spiller fodbold for fællesskabets skyld, men der er også nogle som gerne vil konkurrere, mens andre blot har lyst til at røre sig, så vi skal jo kunne rumme alle behov.

Tilrettelæggelse af træningen:

Træningen vil bestå af en fælles opvarmning, hvor alle sammen har 10-15 min, hvor vi i samlet trup laver øvelser sammen. Vi vil løbende forsøge at træne med stiger, så vi får udfordret vores børn på koordination og motorik.

Individuelle øvelser, udvikling af tekniske færdigheder og spilfornemmelse er det vi sigter efter, og har i efteråret 2019 lavet en slags fodboldskole, hvor alle gennemgår de samme øvelser, men hvor der indbygges et konkurrenceelement, så alle kan få lov at udfordre sig selv på det niveau, man selv er.  Vi fokusere også meget i kamptræning, præcisionsøvelser, skudtræning og fokus på fysisk hurtighed. Det er vigtigt at vores drenge er villige til at lære nye øvelser.

Vi gør vores bedste for, at træningen består af varierede øvelser, som alle afprøves i forhold til holdets formåen – Det er også derfor vi i løbet af træningen vil dele drengene op, så de bliver udfordret på det niveau, vi trænere vurdere, de har.

Klargøring til træning:

Vi forventer, at spillerene er klar til at træne kl. hel, så vi kan komme igang med opvarmning. Vi har været så heldige, at vi har 2 unge træneraspiranter, som hjælper os en gang om ugen, Kevin og Emil. Det er rigtig godt, at vi har dem, så de kan vise øvelserne, og være den gode rollemodel for de unge.

Derfor opfordrer vi forældrene til:

Forud for træningen, at sørge for;

  • Barnet min. 5 minutter før træningen starter, står klar på sidelinjen.
  • Benskinner er på. INGEN BENSKINNER = INGEN FODBOLD
  • Fodboldstøvlerne er snøret med dobbeltknude.
  • Barnet har tisset af.
  • Barnet har fået lidt at drikke og spise.
  • Barnet er indstillet på at høre efter.
  • Barnet er påklædt efter vejrforholdene.

Under træningen, at sørge for;

  • Træningens forløb overholdes, dvs. drikkepauser sker ved trænerens besked, og ikke derudover.
  • Spisning ikke finder sted før træningen er slut.
  • Være opmærksomme på egne eller medbragte børn.

Udenfor træning, at sørge for;

  • Barnet får den nødvendige opbakning til sporten.

Til kampe og stævner, at sørge for;

  • Tage en masse billeder og læg dem på Holdsport eller vores egen Facebook side.
  • Skabe en god stemning blandt øvrige forældre på eget og modstander holdet.
  • Forholde sig i ro, især når børnene kan virke en smule forvirret
  • Evt. have kaffe, saft og kage med til efter stævne/kamp
  • Lade børnene spille fodbold ud fra trænerens instruktioner.
  • Engagerer sig, uden at være overengageret.

Vi er klar over, at nogle dage, lander drengene på banen efter en lang skoledag. Vi fornemmer til tider, at legen fra skolen fortsætter på banen.  Alle har et ønske om, at træningen skal komme alle børn til gode.

Vi har indført en pauseregel, som trænerne vil benytte sig af, hvis nogle enkelte drenge skaber for meget støj eller ikke kan indgå i et almindeligt fællesskab. Det drejer sig om en kort pause enten på sidelinjen eller ved forældrene, indtil interesseren for træningens videre forløb, dukker op. Forældre til drengene må meget gerne gribe ind over for eget barn, hvis man oplever noget, som ikke bør vær sådan. Er der udfordringer, så hører vi jo gerne om det, så vi kan gribe ind eller snakke med børnene om det!

Trænerteamet bestræber sig hele tiden på, at få tilrettelagt de bedst mulige vilkår for holdets udvikling. Derfor vil det også være en stor hjælp at til- og framelding ved app’en HOLDSPORT prioriteres, gerne i god tid, så trænerteamet har et overblik, forud for træningsforløbet.

Og til sidst, en stor tak til forældrenes usammenlignelige opbakning til holdet. Det er en fornøjelse, at TPI’s 2011 drenge, stort set ved alle stævner, møder talstærkt.

På vegne af Trænerteamet
Jørgen Stendal
Mobil 61552703 mail jorgen.stendal@gmail.com
PS/
Vi forsøger at tilmelde alle drengene til stævner. Vi opfordre dem til at deltage, for stævner og kampe er med til at udvikle drengene på en anden måde, end når vi træner i trygge rammer.