Set i et stort perspektiv kan vi være ganske tilfredse med sæsonen. Vi starter sløjt ud med 2 point efter 3 kampe. Det var tydeligt at mærke, at spillere og træner ikke var på samme bølgelængde. Torbens usædvanlige, men tydeligvis effektive, spillestil var dybt forankret i spillernes tilgang til fodbold, hvilket resulterede i uoverensstemmelse mellem de taktiske aftaler og spillet på banen. Det var naturligvis med til at hæmme os i at nå vores fulde potentiale som hold.
Da jeg kom tilbage på træningsbanen efter min operation, synes jeg, at spillerne så langt mere parate ud. Det var lidt som om, at der havde manglet en gnist og tænding. Denne gnist kom klarest til udtryk i vores udebanesejr på 1-5 over OKS. Her stressede vi konstant OKSerne og løb mange flere meter end vores lidt tamme modstander.
Herefter så vi os ikke tilbage. Vi fik 16 point ud af 18 mulige i de 6 sidste kampe af sæsonen. Det eneste hold, som vi tabte point til, var Ringe. En kamp som vi forhåbentligvis for mulighed for at revanchere i en træningskamp inden længe.
Vi slutter sæsonen flot af med en 0-2 sejr på udebane over Dalum. Det var blæsende, kunstgræsset var langt og dommeren var – for at sige det pænt – lidt for nervøs til at styre kampen. Men på trods af de lidt mærkelige rammer og en dårlig første halvleg fra vores side, så hiver vi sejren i land.
Tak for en god efterårssæson. I er sgu nogle gode drenge.