12 friske drenge var søndag d. 14 august tilmeldt HC Andersen Mini Cup i Næsby, som bla. til dagen havde opstillet hoppeborg, hastighedsmåler ved skud på mål, boder mv.
Målet med stævnet var at give spillerne den første kamptræning efter en lang sommerferie, og ikke mindst have en hyggelig og sjov dag sammen med deres fodboldkammerater.
Til dagen stillede TPI med 2 hold ( B & C), men desværre var der sket en fejl, så begge hold var kommet i C rækken. Vi fik byttet rundt på nogle af spillerne inden d. 1 puljekamp og efter 1 kamp, så styrkeforholdet mellem begge hold var jævnbyrdigt. Begge hold vandt deres pulje men det ene kun grundet en bedre målscorer end Fraugde.
I finalen som var den sidste kamp på Næsby anlæg om søndagen, fik forældrene set en god gang fodbold og der blev kæmpet om hver eneste bold i 2 x 10 min. Kampen endte 2-2 i den ordinære tid (1-1 ved halvleg) og aftalen imellem spillerne var at kampen skulle afgøres med Golden Goal. I endnu 5 hæsblæsende minutter inden afgørelsen faldt blev der skudt på mål, reddet friløbere, skud på overligger. Målet kom efter en redning hvor målmanden fik hænderne på, dog havde bolden lige præcist så meget fart på at den kunne trille ind over stregen.
Jeg var meget stolt af spillerne og den kampgejst og vilje de lagde for dagen, samt vil jeg rose alle spillerne for at vise fairplay overfor deres medspillere både vindere som tabere af kampen.
Begge hold spillede en flot gang fodbold med få berøringer, gode afleveringer og indlæg, så kan Vi forsætte takterne så venter der en god efterårs sæson.