Seneste nyt fra TPI Fodbold Drenge 2009

Se alle nyheder

Generalforsamling Den 12. marts 2019 kl. 20.00 i Paaruphallen

Juletræer – støt ungdommen

Årets Julefrokost, Lørdag den 1. december kl. 18.00

Lørdag den 1. december kl. 18.00-01.30 i Pårup Hallen. – “All Inclusive” Julebuffet med øl, vand og vin, kaffe mm. – Musik: The Blues Brothers…
Læs mere

Fodbold Drenge 2009

Vision og målsætning:

Vores værdigrundlag bygger på det gode kammeratskab. Det gode kammeratskab er den klare forudsætning for et optimalt og positivt foreningsliv det er vigtigt at alle føler sig velkomne i TPI-fodbold. De konkrete værdier omhandler gensidig respekt, respekt for forskellighed, nysgerrighed for at lære og at blive inspireret såvel på, som udenfor banen.

 

Træningsstruktur for U9:

Der er for denne gruppe fælles opvarmning, og stationstræning i grupper. Der er fokus på den tekniske træning, så der behøver derfor ikke være niveau inddelt. Taktisk træning må man godt niveau inddele. Der er altid kamp med i træningen. Til kampene kan man både lave mange lige gode hold, men også niveau inddele, så de bedste møder de bedste. Alle spillere får mulighed for at komme til stævner, og der niveau inddeles til stævner.

 

Forventninger til spillere:

De 10 spillerbud

– Respekter og efterlev TPI kultur og regler

– Udvis altid god opførsel, både på og uden for banen.

– Spil efter Fairplay principperne, respekter altid dommerens afgørelser.

– Mød altid til træning frisk og udhvilet, med mod på at lærer nye positive udfordringer.

– Mød altid til tiden, både til træning og kamp.

– Meld altid afbud i tide til træning og kamp.

– Lyt til trænerens anvisninger, tag ansvar og hjælp med bolde, kegler ect. til træning og kamp.

– Vær overfor holdkammerater og andre i TPI, som du ønsker de skal være over for dig.

– Tænk over hvad du fortæller med dit kropssprog, vær positiv, vis mental styrke.

– Yd altid en indsats for dit hold og TPI, mød op og involver dig.

 

Forventninger til forældre:

De 10 forældrebud

– Støt dit barn, mød op til kampe.

– Giv opmuntring til ALLE på holdet.

– Respekter trænerens valg af spillere, pladser – forsøg ikke at påvirke trænerens valg til DIN fordel.

– Se dommeren som vejleder, kritiser ikke afgørelser.

– Giv opfordring til dit barn om at deltage.

– Spørg altid til kampen; sjov, gode detaljer – ikke kun resultatet.

– Sørg for fornuftigt/reglementeret udstyr.

– Vis respekt for arbejdet i TPI – bak op omkring de mange sociale arrangementer, samt forældremøder.

– Tænk på, det er DIT barn der spiller fodbold – IKKE dig.

– Omtal aldrig TPI, dommere og modstandere i negative gloser.

 

Uddrag fraTPI den hvid tråd23.10.2013, senest revideret 16.03.2016 (den fulde version kan læses på TPI hjemmeside)