Næsten lige valgt ind og den nye ungdomsformand (yderst til venstre), Lene Callesen, er allerede i arbejdstøjet i sit nye hverv Her ses hun i dialog med udvalgte fra ungdomstrænerteamet vedrørende næste sæson og forventningerne til denne. Næste stop er forældreudvalget og bestyrelsen.
Et stort og varmt tak skal der lyde til den tidligere ungdomsformand, Katherine Troldal Hansen, som efter 2 år på posten ønskede at udtræde.
TPI Badminton er dybt taknemmelig for Katherines store arbejde for ungdomsafdelingen gennem to år. Katherine kom brat ind i bestyrelsen, da vores tidligere ungdomsformand ønskede at træde ud før valgperioden, men Katherine kløede på fra dag 1 og var opsat på at gøre en forskel for de knap 100 ungdomsspilere på indtrædelsestidspunktet. Katherine har ledet ungdomsstævner, skrevet invitationer, styret forældreudvalget, løftet miniton til nye højder plus alt de løse Vi er taknemmelige og benovede over det store aftryk, hun har sat, og gaven fra bestyrelsen var kun symbolsk i forhold til det forbilledlige frivillige foreningsarbejde. Tusind tak!