En af vores seniorspillere, Michael Helming Johansson, har været frivillig på en fodboldskole i Uganda. Vi benyttede lejligheden til at sende lidt TPI tøj afsted.
Læs her om Michaels oplevelse.
Jeg er netop hjemvendt fra et 5 måneders ophold i Uganda, hvor jeg har arbejdet som frivillig på Alfa Football Academy, som er et fodbold akademi for unge ugandiske drenge.
Ibrahim Kakeeto stiftede akademiet tilbage i 2013 i en alder af bare 18 år, i håbet om at kunne hjælpe samfundet med at skabe og udvikle unge ugandiske drenge og gøre dem til ansvarsfulde mennesker og animere dem til at tage sig en uddannelse, og dermed bidrage positivt til det ugandiske samfund.
Bonussen for de unge mennesker, er at de har et sted at sove, kan få 2-3 måltider mad hver dag, få hjælp og støtte til skolegangen og så har mulighed for at træne og spille fodbold 5-6 gange om ugen, under ordnede forhold.
Akademiet har et tæt samarbejde med byens skoler, for at sikre at drengene får den bedst mulige skolegang.
Drengenes dag starter kl. 5:30, hvor der er core-træning (styrketræning), dernæst er der morgenmad, morgenpligter og så skal de i skole som starter 7:30.
15:30 er skoledagen omme, og så skal drengene til fodboldtræning kl. 16.
Ved 18-tiden slutter træningen, hvor drengene så skal hjem og spise, rydde op og lave lektier. Kl. 21, skal drengene være i sovesalen, hvor der skal være ro kl. 22.
Drengene har alle pligter. De skal hjælpe med at lave mad, gøre rent, hente, save og kløve brænde og vaske deres tøj m.m.
Akademiet består af 30 unge ugandiske drenge, sammen med et hold frivillige ugandere, der hjælper til at med at få træningen og akademiet til at hænge sammen.
I dag er akademiet bedre stillet end for bare 6 år siden, men har brug for al den hjælp de kan få.
Akademiet lever udelukkende af donationer, og har derfor brug for så meget hjælp som muligt.
Det gælder ting som betaling af husleje og transport til og fra kampe/turneringer, strøm og ikke mindst mad.
Hvis økonomien er til det, kan drengene få 3 måltider mad om dagen, hvor hvert måltid cirka koster 2 kroner pr. person.
Jeg regner med, at rejse derned igen sidst på året. Hvis der er nogen der ligger inde med fodbold ting og sager, som ikke bliver brugt, især fodboldstøvler, så vil jeg forsøge at få så meget som overhovedet muligt med derned!
Når vi kommer ind i efteråret, vil jeg give lyd fra mig igen, og så begynde at samle ting ind, jeg kan tage med derned.
Har man lyst og mulighed til at doner et beløb til akademiet, kan man sende en donation via mit mobilepay-nummer 23847506, og så vil jeg sørge for, at pengene bliver sendt videre til akademiet.
Hvis man har lyst til at vide mere om akademiet, så kan i følge dem på Facebook, Instagram og på deres hjemmeside.
Facebook: https://www.facebook.com/Alfafootballacademy/
Instagram: https://www.instagram.com/alfa_academy_uganda/
Hjemmeside: https://alfafootballacademy.wixsite.com/alfafootballacademy