Mød ungdoms-trænerteamet

Sig hej til Brian, Julie, Alexander, Kirstine og William. De er TPI Badmintons ungdoms-trænerteam. Det er dem spillerne vil have kontakt med i dagligdagen til træningerne, men også til diverse arrangementer og overnatningsstævner.

Herunder kan du lære dem meget bedre at kende:

Brian Madsen

Alder: 45 år.
Laver til dagligt: Garantiansvarlig ved Skoda Ejby
Spillet badminton i: 39 år
Været træner i: 30 år – både senior- og ungdomstræner

Jeg har efter en årrække som seniortræner ønsket at vende tilbage som ungdomstræner. Det er en stor motivation for mig at se unge spillere udvikle sig næsten fra træning til træning. Derudover er jeg en af klubbens tekniknørder, og jeg glæder mig meget til arbejde med spillernes teknik.

Udover ungdomstræner er jeg medlem af ungdomsudvalget og senior træner for 1.,2.og 3. holdet.

Julie Atke Hansen

Alder: 19 år.
Laver til dagligt: Tager et sabbatår efter gymnasiet
Spillet badminton i: 11 år
Været træner i: 4 år.

Jeg elsker af at se børnene udvikle sig i spillet- men ekstra meget at se og opleve deres glæde og interesse for at spille badminton. Jeg nyder også at træne ungdomsspillerne, fordi man kan videregive sin erfaring og viden til nye badmintonentusiaster.

 

Alexander Svenstrup

Alder: 21 år.
Laver til dagligt: Læser til lærer
Spillet badminton i: 15 år
Været træner i: 9 år.

Jeg brænder for badmintonsporten, og kunne som helt ung, ikke få nok af at spille selv. Jeg elsker at se børnene udvikle sig på banen, men også personligt! Derudover nyder jeg at være en del af fællesskabet i klubben, og er derfor altid aktiv/behjælpelig til klubbens arrangementer og stævner.

Alexander er træner for Hold 2 og Hold 3 om mandagen, samt Hold 1, Hold 2 og Hold 3 om onsdagen, og hopper i denne sæson ind i sit 9. år som træner.

Kirstine Hindse

 

Alder: 23 år.
Laver til dagligt: Læser til lærer
Spillet badminton i: 18 år
Været træner i: 11 år.

Jeg motiveres af den udvikling, der ses ved børnene, både teknisk og socialt, som bliver større og større, år for år. Jeg har altid haft en naturlig tilgang til at arbejde med børn.

William Kottal

Alder: 14 år.
Laver til dagligt: Folkeskoleelev. (9. Klasse)
Spillet badminton i: 4 år
Været træner i: 1 år.

Jeg nyder at træne ungerne, fordi jeg elsker at give min viden videre. Der er ikke noget bedre end at komme til træningerne, og blive mødt med alle de glade og engagerede børn, som vi har i klubben. Det er helt fantastisk at kunne hjælpe dem med at komme videre i badmintonverdenen.