Albanipokalen 2021

Årets pokalmodtager er Claus Poulsen fra Fodboldafdelingen. Her er et uddrag af indstillingen.
Claus har i en lang årrække gjort et kæmpestort stykke arbejde for pigefodbolden i TPI. Han begyndte som forældretræner for 02-03 årgang og senere som drivkraft og initiativtager til Team Odense Q i 2016. Han har været med til at sikre, at pigefodboldspillere i TPI har haft mulighed for at blive blandt landets bedste. Senest med opnåelse af DBU Licens til Team Odense Q, der blev rangeret som nummer 6 i hele Danmark. De senere år har Claus været koordinator omkring trænerne for pigerne.
Med sit engagement har Claus været med til at sikre, at vi har mange pigespillere fra u6 til u10. Der er nu 40 nye pigespillere i TPI.
Han har også æren for, at vi for første gang i mange år, har et dame-senior hold i TPI Fodbold. Claus er et kæmpe aktiv i TPI-Fodbold og altid med TPI-ånden for øje.
Fodboldafdelingen siger tusind tak for dit frivillige arbejde og fuldt fortjent modtager du Albani Pokalen. Vi håber at ha’ dig i TPI mange år fremover.
På bestyrelsens vegne
Torben Orloff