Opdatering på trænerfronten

Vi har nu fået alle trænerne på plads for vores U15 og U17 drengespillere. Som tidligere nævnt at vi lavet en ny og spændende konstellation, hvor Nicolaj Lykke Andersen, har det overordnede ansvar for gruppen og er kampansvarlig for U17 drengene. At det endnu engang er lykkes os at få Nicolaj til at træne et hold i TPI, ser vi som et kæmpe cadeau til vores ungdomsarbejde og vores kultur. Vi ser Nicolaj som et meget stort aktiv, og det glæder os, at han har sagt ja til udstikke retningen for vores arbejde med drengene, så de forhåbentligt på sigt kan udvikle sig til dygtige spillere. Vi har tidligere meldt ud, at André skulle fortsætte med drengene på 3. år, men det vidste sig desværre ikke muligt, at få uddannelse, trænergerning samt selv at være spiller til at gå op i en højere enhed. Derimod har Jonathan Bieler sagt ja til at være en del af vores U15/U17 drenge set up. Jonathan var en del af U15 drengene i den sidste del af den forgangne sæson. Til at holde drengene lidt i ørene har vi ansat Sofie Geil Jensen, der bliver kampansvarlig for U15 drengene Sofie er forholdsvis ny i klubben, siden hun sidste år kom til klubben fra Sønderjylland, for at spille på vores seniorhold. Sofie er dog hurtigt blevet en del af TPI-familien, og det glæder os, at hun så hurtigt også har lyst til at påtage sig ansvaret som træner. Slutteligt er det med glæde vi kan præsentere Sandra T. Hansensom en del af U15/U17 drenge konstellationen. Sandra har efter 2 år i DHG besluttet sig for at komme hjem til TPI, så der både er plads til uddannelsen og til, at være træner samt selv at kunne spille.

Til at håndtere alle de praktiske ting omkring setuppet har vi Mogens Ferselv, Maria Kallehauge samt Ulla Hein.