Flot kamp af U18 pigerne

Sæsonens 2. kamp var endnu en tur over bæltet og et møde med Roskilde håndbold.

Første mål med kampen var at få en bedre start end forrige kamp i Rødovre. Det lykkedes til dels. Angrebsspillet kom med fra starten, mens forsvars spillet ikke var tilstede og Mathilde fik ikke megen hjælp i målet. 7-7 efter 12 min. Men i de næste 18 min., spillede vi rigtig godt håndbold. Forsvaret var oppe i gear, Mathilde fik fat, kontraen kom dermed i gang og angrebs spillet fortsatte de gode takter. Vi kunne gå til pause med en 18-9 føring.

2. halvleg blev en “bytte-bytte mål forestilling”, men vi vinder 31-22. Rigtig mange fine ting angrebsmæssigt, hvor alle kom på scorings listen. Kontrafasen blev spillet med god sikkerhed og generelt spillede vi med få tekniske fejl i det offensive.

Men der er masser af plads til forbedringer. Vi kan og skal blive endnu skarpere i de forskellige dele af spillet og de starter allerede mandag med det fysiske og haltræning tirsdag.

Næste kamp er endelig en hjemmekamp mod det andet ubesejrede hold fra Slagelse. Kampen spilles fredag den 9. november kl. 19:45 i Paarup hallerne. Pigerne håber at se mange i hallen denne aften.

Trænerne