Vi fik dog den værst tænkelige start. 10 min. spillet og bagud 5-0. Vi havde store problemer med at lukke ned for Rødovre’s dygtige streg spiller Christina Søndergaard. Men stor ros til pigerne for at holde hovedet koldt og komme stærkt igen og efter 18 min. er stillingen helt lige. Derefter følges begge hold ad, men vi får skabt et hul og Pernille Jäger scorer til pauseføring på 13-9 med 5 sekunder igen.
2. halvleg er meget lig med mange af vores kampe til niveaustævnerne. Vi står godt defensivt og vi får løbet godt med vores modstandere. Halvlegen bliver dog en rodet affære, da begge hold bliver ramt af den del udvisninger. Men vi ender med at vinde en sikker sejr på 24-19. Sæsonen er i gang og der knokles videre imorgen mandag med det fysiske og tirsdag haltræning.
Godt arbejde piger
Trænerne