E-sport indtager TPI

Den 5. marts booter TPI Esport maskinerne op for det allerførste hold af CS:GO aspiranter! Men bare rolig…
Dagen efter booter vi dem op igen for lovende League of Legends legender!

E-sport er en nystartet afdeling i TPI, og vi GLÆDER os til at byde jer alle sammen indenfor.

Vi starter 2 CS:GO hold mandag og onsdag, og 2 LoL hold tirsdag og torsdag. Så tag keyboard og mus med og få mor eller far til at tilmelde dig.

Vi har sørget for det fedeste træningslokale på hele Fyn. Og så har allieret os med de sejeste og flinkeste trænere på denne side af sydpolen.

Hvis dine forældre ikke helt forstår, hvad det er du gerne vil tilmeldes, så tag dem med til
Paarup Skoles Aula onsdag den 21. februar kl. 19.00.
Her er der masser af info. Trænere og repræsentanter for TPI’s hovedbestyrelse vil fortælle om det nyeste skud på stammen i TPI, og svare på evt. spørgsmål.