Seneste nyt fra TPI Grand Prix og Æstetisk gymnastik

Se alle nyheder

Fastelavn i TPI

Søndag den 26. februar 2017 kl. 10 – 13 i Paaruphallen. Billetter kan købes fra man d. 23. jan til ons d. 15. feb hos: Paaruphallens…
Læs mere

Følg os på Facebook

Grand Prix og Æstetisk gymnastik

Grand Prix og Æstetisk gymnastik er en dansk tradition inden for den rytmiske gymnastik og er anerkendt med et officielt dansk mesterskab. Alle vores hold deltager i det Fynske Mesterskab og enten en eller to runder ved det Danske Mesterskab samt en del opvisninger i løbet af foråret.

Det er en holdsport kun for piger, der lægger stor vægt på styrke, kondition, stor smidighed og et yndefuldt udtryk.

Der konkurreres som hovedregel i 2 serier, en fri rytmisk serie og en rytmisk serie med håndredskab, f.eks. bold, tøndebånd og tov.

I TPI har vi dyrket Grand Prix og Æstetisk gymnastik i mere end 30 år, og vi udbyder hold til piger i alle aldre fra 6 år og opefter. Alle vores Grand Prix-instruktører er selv enten nuværende eller tidligere aktive Grand Prix gymnaster.

Da det er en konkurrencesport, indkalder foreningen til forældremøde i starten af sæsonen for at oplyse lidt nærmere om Grand Prix-gymnastikken og de krav, det stiller til gymnaster, instruktører og forældre.

Billeder - #tpigrandprix

Se flere billeder på Instagram