TPI – Haderslev 2-0 🙂

Efter en svær opstart i Liga 1 og et uheldigt nederlag i pokalturneringen, lykkedes det endelig at få en tiltrængt sejr. Ved ikke hvad Bertel og Emil har sagt i oplægget til kampen, men tænker at de har givet en peptalk som Al Pacino i filmen ”Any Given Sunday”. Ved at det er en af Bertels favoritscener.
Se peptalken her: https://www.youtube.com/watch?v=myyWXKeBsNk og hvis I ikke lader jer rive med, tja så ved jeg ikke hvad der skal til 🙂
Det var et forvandlet hold, der kom på banen, der var sammenhæng mellem kæderne, når en spiller gik i pres fulgte holdet med, spillerne kæmpede om hver cm på banen, ligesom Al Pacino siger ”inch by inch”.
Det virkede som om hver spiller havde sat sig sit eget individuelle mål, nemlig at vinde flere dueller end modstanderen. Det virkede også som om, de havde besluttet at bakke op om hinanden og tro på, at chancerne nok skulle komme, og det gjorde de.
Det var en hold indsats, alle kæmpede og spillede fantastisk. Der skal dog især lyde en kæmpe ros til de 3 ”nye” spillere, Tobias Kaa, Lukas Kær og Eller, der i den grad lagde pres og gik ind i duellerne for at vinde dem. Dejligt at se, at I kæmper for at vise jeres værd. Der bliver kamp om pladserne til næste kamp!
Eller´s nye støvler er i den grad pengene værd, nu har han scoret 3 mål på en uge 🙂
Det var også rart at se Broch tilbage. Han virkede i spilhumør og havde fundet sin gamle speed frem. Glæder mig til at se ham tilbage for fuld kraft igen.
Alle mand kæmpede så blodet sprøjtede, Jonathan og Mikkel valgte at tage dette meget bogstaveligt 🙂
Vi har nu været igennem første halvdel af turneringen. Det ser ud til at Vejle trækker fra i toppen. Overraskelsen TRIF er i hælene på topholdene. Umiddelbart tænker jeg, at TPI kan få nogle lige kampe mod de fleste af holdene. Hvis vi spiller som i dag, kan vi godt skabe problemer for Kolding, Skanderborg, Horsens, Haderslev og måske TRIF. Vejle og AGF/Lyseng virker niveauet over os, men lad os bare give dem kamp til stregen 🙂
Håber drengene vil bruge dagens kamp som motivation til at prioritere træning og kampe resten af sæsonen. Det er trods alt sjovere at spille, når alle er i god form og alle arbejder for hinanden.
De næste 2 kampe er mod Kolding og Skanderborg, fortsæt med samme vilje som i dag, så skal det nok blive sjove kampe.

FORZA TPI U16 🙂