TPI- AGF/Lyseng 1-7 (1-2 i pausen)

Vi vidste at dagens kamp ville blive svær, derfor var det en fornøjelse at se TPI drengene lægge et flot tryk på gæsterne fra Århus i 1. halvleg. Vi havde overtaget i store dele af 1. halvleg og kom også fortjent foran efter et flot angreb. Lukas lagde en bold videre til Magnus Jensen, der flot hamrede den ind i målet 1-0. Desværre blev der hurtigt udlignet og inden pausen stod der 1-2. Lidt ufortjent, da Lukas blev dømt off side på en meget hårfin dom og desuden fik bortdømt en kæmpe chance, hvor han headede bolden forbi målmanden. Dommeren var vist den eneste der kunne se et frispark i den situation.

I 2. halvleg overtog AGF/Lyseng spillet. De spillede hurtigt rundt om vores pres og angreb især over vores højre side. Bertel og Emil flyttede fornuftigt Daniel over for at lukke deres opspil. Daniel var på dagen sat i forsvaret for at løbe deres angribere op. Dette klarede han flot. Han havde oven i købet overskud til at løbe med frem et par gange i 1. halvleg.  Århusianerne var bedre teknisk og fysik end os. Mange af TPI drengene er for lette at skubbe væk, måske kan de have glæde af en af disse simple øvelser, der ud over at være sjov, også styrker balancen og giver styrke https://www.youtube.com/watch?v=pXy4NY4LhqU (det er en god far/søn aktivitet, så kan I også vise hvem der bestemmer og har mest styrke) Se den næste kampleg længere nede, kan åbenbart ikke sætte 2 links ind i samme afsnit!

I 2. halvleg gik vores drenge lidt ned med flaget efter et par hurtige mål og offside domme der åbenbart var meget svære at se for dommeren. Men med en lidt mere lige fordeling af offside kendelserne, kunne det let være blevet en tættere kamp. Vi kan dog ikke snakke os fra at AGF/LYSENG var bedst. Det er en meget større klub end TPI, de har efter sigende 100 spillere på årgangen mod vores ca. 40!

Her er nummer 2 kampleg: https://www.youtube.com/watch?v=xo49XEOZVHI

Det vi skal tage med fra kampen er, at vi spillede en flot 1. halvleg. Lagde et godt pres og skabte chancer. Resten af kampen skal drengene hurtigt glemme. Always look at the bright side of life 🙂 som Monty Python synger  https://www.youtube.com/watch?v=WlBiLNN1NhQ

De 2 næste kamp er mod Horsens og TRIF. Det er kampe, hvor vi bør have en chance for at hente point eller i det mindste spille tætte kampe.

Håber alle drengene er klar og står sammen, vi har brug for, at de ikke lader sig knække efter en svær start i en meget svær række. Hvis vi gør vores bedste, kan vi ikke gøre mere.