Sejren var “in the air tonight”

Skeby GF 1-8 TPI

Efter vores wake-up call mod Årslev skulle vi genfinde formen og gejsten mod Skeby, som vi tidligere har haft lidt problemer med. Dette var dog ikke tilfældet i dag!

Kampen startede sløvt ud for begge hold, og der skete nærmest stort set intet de første 20 minutter. Der var lidt små chancer i begge felter og spillet bølgede frem og tilbage. På bænken sad den dynamiske duo Kramer-Lassen og argumenterede for hvorfor det var verdens bedste idé at netop de skulle på banen, og 22 minutter inde i kampen fik de endelig lov. Få minutter senere gik vi til pause med stillingen 0-4. Første mål blev sat ind af Lassen selv efter flot forarbejde af Kramer. Allerede i næste angreb var Kramer igen i spilfordelerens rolle, idet han fandt Marius der elegant fik bolden i nettet. Men vi var ikke færdige endnu, og Dolunay var ængstelig efter at tage del i målscoringen, dog måtte han nøjedes med en fremragende assist efter at have driblet forbi næsten alle mand fra Skeby, igen var det Lassen der fik puttet den i kassen. 3 mål på 4 minutter var ikke nok, så efter en lang god bold fra vores målmand Krogstrup (burde have været en assist) landede bolden hos Jacob der sendte bolden mod Skebys mål(burde ikke være en assist), bolden blev reddet og Lund var hurtig til at følge op og gøre det til 0-4.
Han sørgede dermed for at vi kunne gå til pause foran 0-4 med 4 mål på kun 5 minutter.

Samme tempo kunne vi dog ikke holde i starten af anden halvleg, men vi havde stadig langt størstedelen af spillet. Dette kunne tydeligt ses og førte også til yderligere mål. Denne gang var rollerne byttet om i den dynamiske duo, idet Lassen var i oplæggerens rolle og Kramer fik udmanøvret Skebys forsvar og scoret til 0-5. De to stoppede dog ikke her, kort tid efter sendte Kramer nemlig igen Lassen fri via en god bold og Lassen fik scoret sit 3. mål og dermed fuldendt sit hattrick efter 45 minutter spillet. Herefter var det tid til at sætte vores legendariske striker og assistmager i spil, dette gav pote da han kort tid efter positionsskiftet satte Lund op til sin anden scoring. Men han er jo ikke kun assistmager, han er også striker, legendarisk striker. Så blot 2 minutter senerer blev han spillet fri af Peter, han modtog bolden og gjorde blot hvad der forventes af en legendarisk striker, han bankede bolden ind over stregen.

8 mål var åbenbart hvad vi havde i tanken i dag, fordi efter det sidste mål forsvandt nærmest alt vores fokus og vi forærede Skeby et mål der aldrig burde have været scoret, på den anden side så var det alligevel et flot mål af deres enlige angriber.

Kort tid efter blev kampen fløjtet af, 1-8 endte den, og dermed tredobler vi nærmest vores målscore for sæsonen. Kanon kamp med masser af gode aktioner, både offensivt og defensivt. Lassen med 3 mål, Kramer med 3 assists, Dolu med alt alt for mange dribleture og flere spillere der fightede selvom de var oppe imod modstandere der var 20 cm og 30 kilo større end dem selv. Kanon kamp! Lad os tage samme gejst og spil med til kampen mod topholdet Fjordager på søndag.

Som Phil ville sige det, så havde vi “another day in paradise”.

Man of the Match:

Oliver Kramer

Kramer var oplagt lige fra vi mødte op, og bestemt ikke tilfreds med at skulle starte på bænken. Det viste sig at han denne gang rent faktisk havde ret i sin utilfredshed, da han tydeligvis var i spillehumør. Ham og Lassen kombinerede og tog del i samlet set 5 af vores mål. Mellem han assists og mål blev der også fightet og kæmpet, både som angriber og midtergeneral.
“Against all odds” fik han både lagt op til 3 flotte mål og med en “Take a look at me now”-attitude fik han også scoret et flot mål. Det var alt i alt en pragt præstation af spilleren med de mange roller(2).

 

*Disclaimer: Phil Collins referencer kan forekomme*