“Værste” hold i rækken blev vores værste mareridt.

TPI  0-4 Årslev BK

Umiddelbart lignede Årslev rækken dårligste hold med to kampe, to nederlag og en målscore på 3-12, men det kunne ikke ses på banen i dag. Vi kom sløvt ud til start og fik indkasseret et dumt hurtigt mål, og derfra gik det kun ned ad bakke.Det hjalp ikke at vi havde 2-3 spillere skadet og endnu flere med sygdomstegn, det medførte at spillet ikke var sammenhængende som det plejer. Noget der især ikke fungerede var at adskillelige af vores indlæg blev lagt ind til en alenestående angriber omringet af mindst 3 forsvarspillere op til flere gange. Det var bestemt ikke vores dag i dag, og de enkelte chancer vi fik var vi langt fra skarpe nok på, til at få dem puttet i kassen. Der kan skrives meget mere om kampen, men vores præstation taler for sig selv og vi vil hellere se frem til næste kamp hvor tæt på intet fra denne kamp skal gentage sig.

Vi tager derimod kampen som et wake-up call og kigger frem mod næste kamp hvor der skal alvorlig meget mere tænding på fra start og vedvarende fokus igennem hele kampen, så vi kan få vendt skuden den rigtige vej og igen være med i kampen om toppen af tabellen.

Man of the Match:

Dolunay Türk

På trods af usammenhængende spil og adskillelige mål imod os var der nogle spillere der holdte hovedet højt og gav den alt hvad de havde samtlige 60 minutter. Her gik Dolunay i spidsen og viste stærk fighter spirit og spillede igennem til sidste fløjt, på trods af at sejren var uden for rækkevidde. Fightervilje er noget vi sætter stor pris på, og da den skinnede igennem især hos Dolu, så er han dagens Man of the Match.