Historie

Håndbold i Tarup-Paarup siden 1940

Håndbolden i Tarup Håndboldklub startede på en græsmark med 11 spillere på holdet. De vandt deres første Fynske mesterskab i 1943. I 1951 rykkede holdet op i 1. division, og i 1954 vandt danmarksmesterskabet. Året efter blev det til sølvmedaljer. I 1958 fik holdet igen sølvmedaljer.

I 1964 slog flere idrætklubber sig sammen, og har siden da heddet Tarup-Paarup Idrætsforening (TPI-Odense). Håndboldafdelingen prøvede i årene efter 1964 at opnå samme succes, som Tarup Håndboldklub/Tarup Idrætsforening havde i 1950′erne. Ungdomsafdelingen udklækkede mange talenter, og mange andre kom til klubben. Af de mere kendte spillere i TPI kan nævnes Anders Dahl Nielsen, Morten Stig Christensen og Kim G. Jacobsen.

I 1986 rykkede herreholdet op i 1. division, og i 1989 blev det til bronzemedaljer. I årene derefter gik det sportsligt tilbage og holdet rykkede ned.

I 1996 lavede TPI Odense holdfællesskab med Stjernen, og senere DHG. Efter etableringen af holdfællesskabet gik håndbolden kraftigt tilbage i TPI.

I 1998 var man bange for helt at lukke for håndboldafdelingen i klubben pga manglende spillere og trænere. Ligeledes havde klubben ikke den sportslige succes, som tidligere gjorde, at man tiltrak nye spillere fra andre klubber.

I de senere år har håndboldafdelingen arbejdet for at få børne- og ungdomsafdelingen op at køre, så man kan sikre afdelingens udvikling på længere sigt.

I årene 2004-2007 har der været holdfællesskab med Bolbro GIF for at styrke holdene. I 2006 ophørte samarbejdet på ungdomssiden, da både TPI og Bolbro indgik i samarbejde med Odense Håndbold Fællesskab. På seniorsiden ophørte samarbejdet i 2007.

I årene 2008-2015 havde herrerne samarbejde med Korup IF, hvilket var en stor succes, hvor man startede i Serie 2 og ved afslutning af samarbejdet var holdet et etableret Fynsserie hold. I 2016 lykkes det igen, efter mange år uden, at få et herrehold i divisionerne.

I 2014 lancerede TPI et nyt eliteprojekt, hvor man i løbet af 3 sæsoner ville forsøge at rykke det bedste damehold op fra 3. division til 1. division. Efter oprykning i år et til 2. division og etablering i anden sæson, hvor 2. holdet samtidig lykkedes med at rykke op i 3. division, hvorfor det til den tredje sæson er optimale muligheder for at sikre oprykning til 1. division.

Status på de mange år med håndbold i Odense NV er, at der de sidste 15 år har været en enorm tilgang af børne- og ungdomsspillere, som forhåbentlig kan sikre håndboldafdelingen mange år frem i tiden, og måske kan hjælpe med til at få medaljer hjem til Odense igen via håndboldfællesskabet HC Odense. Som det ser ud i dag så er TPI Odense Håndbold, én af de klubber med flest børn- og ungdomsspillere på Fyn.